Mød Jamiee, Stephanie og baby Billie — en familie, der tog imod alle de drejninger, amning og madning kan byde på, og gjorde det til en rejse fyldt med nærvær, læring og fælles ansvar, én flaske, én bøvs og én ny opdagelse ad gangen.
Fra succes med amning til kolikudfordringer og nattevagter reflekterer Jamiee over den første tid som nybagte forældre — og hvordan omsorgen for dit barn i virkeligheden bliver en holdsport.
Hvordan navigerede I roller og ansvar omkring madning i de første måneder?
Det var altid Stephanies ønske at kunne amme, men som vi ved, er det ikke altid muligt, så vi havde et åbent sind. Heldigvis tog vores datter, Billie, fat med det samme, kun få øjeblikke efter fødslen, så vi var meget heldige, at madningen blev en naturlig og ukompliceret del af hverdagen. Derfor stod Stephanie for amningen, og jeg tog mig af det sjove — bøvser og bleer — for at fordele ansvaret nogenlunde ligeligt. I uge 5, netop som vi troede, vi havde styr på det hele, ændrede tingene sig, da Billie fik kolik, hvilket betød, at vi indimellem måtte supplere med flaske, så Stephanie kunne få hvile. At træde ind i flaskemadningens verden med modermælkserstatning fem uger inde var ret overvældende. Der findes så mange flasker, som markedsfører sig som anti-kolik, slow flow, luftreducerende osv., og faktisk virkede mange af dem ikke for os. Det føltes påtaget, især de vinkler man skal holde dem i, og de hjalp hverken os eller hende med at lindre symptomerne. Caramma-flasken blev en reel gamechanger og den eneste, som Billie virkelig tog til sig, og som føltes tryg og komfortabel for os i forhold til at støtte hendes måltider. Da vi begyndte at introducere fast føde, og amningen blev trappet ned, brugte vi også flasken om natten for at fordele ansvaret for madningen mere ligeligt.
Hvordan fordelte I barslen mellem jer, og hvordan påvirkede det jeres tilknytning og rutiner med jeres barn?
Som den ikke-fødende forælder tog jeg den første måned fri fra arbejde, så vi kunne lande og vænne os til at være en familie på tre. Det var helt afgørende for vores tilknytning, men også for at give hinanden tid og rum til at finde os til rette i vores roller og dele alle de førstegangsbekymringer og nerver, som følger med det at blive forældre, samt alle de helt særlige øjeblikke i starten. Jeg er heldig at have en fleksibel og forstående arbejdsplads, så Stephanie tog størstedelen af barslen, og jeg kunne arbejde hjemme et par dage om ugen for at støtte og samtidig ikke føle, at jeg gik glip af Billies daglige udvikling. Vi havde også en måned sammen, hvor vi rejste, hvilket jeg varmt kan anbefale. Det var fantastisk at bryde nogle af vores rutiner og opleve en ny kontekst og kultur sammen, samtidig med at vi introducerede Billie til forskellige sanseoplevelser. Jeg tog derefter over de sidste to måneder og stod også for indkøringen i vuggestue.
I var blandt de første til at prøve Support Bottle. Kan du fortælle om det øjeblik?
Som jeg nævnte tidligere, kæmpede vi virkelig med kolik, og det var svært at tage nogle af måltiderne som den ikke-ammende forælder. Da en ven anbefalede Caramma-flasken, var det en stor lettelse. Næsten med det samme bemærkede vi en forskel i Billies komfort og det, at hun faktisk drak en ordentlig mængde, hvor hun med andre flasker kun drak meget lidt. Det var tydeligt, at den føltes mere genkendelig for hende, da den både i design og funktion minder om et bryst. At vi kunne bruge den på en måde, der efterlignede ammestillinger, var enormt styrkende og gjorde en stor forskel.
Når du ser tilbage på jeres første år som forældre — hvilke øjeblikke eller valg omkring madning står særligt meningsfulde?
For Stephanie var det følelsen af taknemmelighed over, at amningen fungerede og blev en succes, og at det i det store hele blev en meget meningsfuld tilknytningsoplevelse. For mig var det fantastisk at være vidne til det bånd, der blev skabt mellem dem, og Caramma-flasken gav mig et lille indblik i den oplevelse, hvilket jeg er meget taknemmelig for.